Vi er rigtig mange der har modtaget og fået spillet med Sims 3 Paradisøen, og der er vist så mange forskellige aktiviteter i den pakke, at alle kan føle sig underholdt! Her på Sims Leksikon kunne vi rigtig godt tænke os at se, hvem af jer der kan lave det fedeste resort her i juli! Om det er 1 stjernet eller 5 stjernet er for os ligegyldigt, men måske det kan få endnu flere af brugernes stemmer, hvis det har høstet topkarakterer af simmerne?
Resortet designer du efter din helt egen stil og gøre lige præcis hvad du har lyst til! Det vindende resort vil vi gerne dele med jer alle, så vi alle kan prøve at spille med et super sejt resort i Paradisøen!
Spilleregler
Du må deltage i konkurrencen med 1 billede. Du bestemmer selv om det skal være et nærbillede eller et billede der viser det hele. Du må gøre lige hvad du vil og gå efter den stil du har lyst. Bare det er et resort.
Du må sende os op til 5 billeder, bare det er helt tydeligt hvilket billede du deltager med i konkurrencen (du kan evt. navngive det “konkurrencebillede“). Vi vil dog til at starte med kun vise et billedet og når vi kårer vinderen vil vi så bruge de ekstra billeder, der evt. er sendt med.
Dine billeder sender du til “kontakt@simsleksikon.dk”. Vi vil gerne bede dig om at du i emnefeltet skriver: “Udfordring juli”. Så gør du det meget nemmere for os bagefter at samle det sammen. Vi skal have dine billeder senest lørdag den 30. juli.
Rigtig god fornøjelse!
The post Månedens udfordring i juli – Lav det fedeste resort appeared first on Sims Leksikon.