For noget tid siden lavede vi et indlæg med en snydekode til langtidslykke point. Der var lidt forvirring omkring præcis hvordan man gjorde, og derfor lovede vi at lave en billede guide til det. Vi er af den overbevisning, at det faktisk er langt nemmere at forstå videoen end via billeder, men vi laver selvfølgelig begge dele.
For at kunne udføre denne kode med succes, er det som skrevet i det tidligere indlæg, ekstremt vigtigt at du indtaster koden det rigtige sted, og at du klikker det rigtige sted! Gør du ikke dette vil det ikke virke – punktum. Så hvis du oplever at det ikke fungerer for dig, så har du formentlig gjort noget forkert. Vi prøver i denne billede guide at illustrere det så godt som muligt.
Trin 1
For at aktivere koden skal du være ude i hovedmenuen, der hvor du vælger hvilken familie du skal gå ned til. Når du er i hovedmenuen trykker du ctrl + shift + c for at få snydekode vinduet frem, som med alle andre koder. Herefter skriver du ‘testingcheatsenabled true‘ og trykker enter.
Trin 2
Fortsæt ned til den valgte familie.
Trin 3
Klik dig ind under ‘langtidslykke‘ fanen som set på billedet herover. Her kan du se præcis hvor mange point du har lige nu, og hvilke belønninger din simmer har. For at øge antallet af langtidslykke point, skal du holde ctrl knappen nede, mens du med musen klikker på det område vi har markeret med pilene. Det er ikke et særligt stort område, men er ca. lige ud for hjørnet af kistens bund.
Trin 4
Se point mænden stige for hvert klik, og stop når du synes du har nok.
Det er faktisk så simpelt at få pointene som vi har vist på billederne. Det kræver bare at du er præcis med at indtaste koden i hovedmenuen, og at du klikker det rigtige sted. Oplever du fortsat problemer kan det muligvis være en fejl i dit spil – snydekoden i sig selv er i hvert fald ikke mere avanceret end som vi har vist nu.
The post Snydekoden der giver langtidslykke point appeared first on Sims Leksikon.