Sims 4 kan spilles offline, og du vil for det meste ikke have brug for at være forbundet til internettet for at kunne spille. Med en enkelt undtagelse: når du vil bruge Sims 4 galleriet.
Sims 4 galleriet er stedet hvor spillere verden over uploader og deler egne simmere, husholdninger, rum og grunde. Du kan naturligvis også selv dele ting fra dit spil – bare du er online.
Men lige præcis delen med at være online og få adgang til galleriet har skabt en del frustration hos folk rundt omkring. Spørgsmål som “Jeg kan ikke se galleriet i mit spil, kun mit bibliotek” og “Hvordan slår jeg online adgang til?” har vi fået rigtig mange af.
Vi har nu researchet på problematikken, og fundet et par mulige løsninger som forhåbentlig vil kunne hjælpe mange af jer. Vi beklager de dårlige mobilbilleder, det var det eneste tilgængelige kamera vi havde på det tidspunkt.
Sådan går du online i Sims 4
- Sørg for, at din computer har adgang til internettet, og at der ikke er en firewall eller antivirus der blokerer.
- Husk at slå online adgang til i Sims 4
- Gå til Indstillinger > Spil indstillinger > Andet > Sæt hak i ‘onlineadgang’ > Anvend ændringer > Vælg “gå online” i popup boksen der kommer efter du trykker anvend ændringer
Hvis online adgang ikke er slået til i dit spil, så vil du kun se dit bibliotek, og ikke fællesskabet. Vi tror, at lige præcis dét er problemet mange af jer har.
Er online adgang ikke slået til, vil du kun kunne se dit bibliotek som set herover.
Sæt hak i online adgang og tryk ‘anvend ændringer’
Vælg “gå online”
Efter du har slået online adgang til, vil “mit bibliotek” knappen bliver erstattet med galleriet.
Vil du se hvordan du bruger galleriet kan du læse vores guide her.
The post Sådan slår du online adgang til i Sims 4 appeared first on Sims Leksikon.