Vidste du, at vi på Sims Leksikon har vores helt eget forum tilknyttet? Sims Leksikon forum er åbent for alle der er interesseret i Sims spillet, og dét at møde og snakke med andre ligesindede mennesker.
For at sikre at alle kan finde ud af at navigere rundt i vores forum, så har vi lavet en række guides der viser de mest basale ting. I dette indlæg gennemgår vi hvordan du opretter nye tråde/indlæg, og skriver svar til andre.
Sådan starter du en ny tråd
I Sims Leksikon Forum er der på forhånd lavet en række forskellige kategorier som du kan involvere dig i ved at starte nye tråde og svare på andre. Du finder f.eks. introduktions sektionen hvor vi anbefaler alle at melde deres ankomst og fortælle hvem de er, du finder også hyggesnak sektionen, hjælpe sektionen og mange flere! Er der en der ikke er der, ja så kan du komme med et foreslag derinde, vi lytter hjertens gerne.
For at starte en ny tråd i en kategori skal du klikke dig ind på den sektion du gerne vil skrive det i. Det kunne f.eks. være “introduktion“. Når du klikker på “introduktion” på forum forsiden, vil du komme ind og se alle de tråde der ligger derinde. Her har du mulighed for at trykke på knappen “new topic“
1) Klik på den sektion hvor du gerne vil starte en ny tråd
2) Inde under sektionen klikker du på ikonet ‘new topic’ som betyder ‘nyt indlæg’
Efter du har klikket på “new topic” vil du komme frem til en side der ser ud som på nedenstående billede. Det er her du skriver din nye tråd. Du udfylder “subject” som er overskriften der vil blive set på sektionsforsiden, og der er den store boks hvor du skriver det du vil skrive i tråden. Når du har skrevet færdig kan du vælge at trykke ‘submit‘, som er at udgive tråden, eller du kan se den før du udgiver den ‘preview‘, eller gemme den som en kladde ‘save draft‘.
Så snart du har trykket ‘submit‘ er dit indlæg udgivet og andre kan begynde at svare på den.
Sådan svarer du på andres tråde
På samme måde som du går ind under de forskellige sektioner for at starte en ny tråd, gør du også det når du vil svare på nogle af de andre. Når du finder en tråd du gerne vil svare på, klikker du dig ind på den, og nederst på siden finder du en knap hvor der står “post reply“, og frem kommer præcis den samme udseende side som når du skriver en ny tråd – og heri skriver du det svar som du vil give til den pågældende tråd.
Knappen “post reply” trykker du på for at skrive et svar til en tråd.
God fornøjelse med Sims Leksikon Forum, vi glæder os til at møde dig derinde!
The post Forum guide : Sådan starter du en ny tråd appeared first on Sims Leksikon.