Sidst fejrede vi Søs’ fødselsdag med resten af familien. Det var en dejlig dag, og familien har været god til at holde kontakten lige siden.
Søs er blevet en smuk ung dame, men Matthew synes dog ikke længere der er så meget prinsesse over hende. Stadig smuk, men absolut ikke en prinsesse!
Matthew synes moden bliver mærkeligere og mærkeligere, og synes at det er noget fis at Søs skal bruge så meget tid på hår og makeup! Søs synes bare at Matthew er gammel!
Søs og Emil er begyndt at have fælles interesser igen. De er nærmere venner end bror og søster, og Søs formår faktisk endda at have god indflydelse på Emil igen. I en lang periode bruger Emil mere tid sammen med Søs, end han gør på at se både Allie og A.M.
Igen kan man nærmest høre Matthew komme med sin “sunde interesser” kommentarer. Matthew elsker når Søs og Emil laver lektier sammen, eller når Søs “slæber” Emil med i parken til et spil skak.
Søs er også begyndt at spille guitar, og spiller faktisk tit i parken. Emil er selvfølgelig hendes største fan… nogen ville faktisk kalde ham den eneste fan
Her ses Søs i parken. Hun ser godt ud med sin guitar, men der er desværre ikke så mange tilskuere. Søs håber at lidt øvelse får folk til at lægge bedre mærke til hende. Emil er heldigvis i en meget støttende periode, og tager tit hjem til Veronica og laver lektier, så Søs kan få lov til at øve sig på sin guitar. Veronica klarer sig rigtig godt i skolen, og er rigtig sød til at hjælpe Emil med de ting han ikke er så god til.
Emil synes at Veronica er rigtig smuk, og hvis ikke hun var hans niece, så have han sku sikkert også bagt på hende! Men gudskelov er hun det, for Veronica er ikke så nem at løbe om hjørner med… og hun var aldrig faldet for Emils løgne.
Hun prøver tit at forklare Emil at han skal stoppe med at rende efter så mange forskellige damer, men i stedet bare vente på at den rigtige dukker op, hvis ikke vil han aldrig få lov til at opleve ægte kærlighed som Else-Marie og Matthew har.
Det er næsten smukt at de har holdt sammen i så mange år. Både Matthew og Else-Marie tænker nogle gange på hvor lang tid de mon har tilbage sammen. De er jo begge oppe i alderen, og derfor sørger de også får at nyde hinanden hele tiden.
Matthew er dog lidt bekymret for Else-Marie… han synes hun er meget træt for tiden, og hun spiser næsten heller ikke noget. Else-Marie beroliger ham dog altid… og heldigvis for Matthew kunne slet ikke forestille sig et liv uden Else-Marie Får Emil mon lov til at opleve samme kærlighed? Den følelse af ikke at kunne leve uden en anden?
The post Historien om Else-Marie | Kapitel 16 appeared first on Sims Leksikon.