Så er der godt nyt til alle jer der har spurgt, hvordan man kan snyde med sine simmeres karriere i Sims 4, og hvorvidt det overhovedet er muligt: Ja, det er muligt, og her forklarer vi dig hvordan du skal gøre!
Det du skal være opmærksom på er, at din simmere i forvejen skal have valgt den karriere du vil snyde dig til tops i. Så en arbejdsløs simmer kan ikke blive forfremmet i en karriere de ikke har. Når du har valgt en af de karrierer du ønsker din simmer skal have (se dem alle her), så skal du gøre følgende:
Først skal du aktivere snydekodefeltet ved at trykke CTRL + Shift + C. Herefter indtaster du testingcheats true.
Når du har gjort dette skal du skrive en af de nedenstående koder i feltet – den der matcher til din valgte karriere.
- careers.promote astronaut
- careers.promote criminal
- careers.promote culinary
- careers.promote entertainer
- careers.promote painter
- careers.promote secretagent
- careers.promote techguru
- careers.promote writer
Det vil sige, at hvis din simmer arbejder som kok skal du skrive “careers.promote culinary” i snydekodefeltet. Du kan kun få din simmer forfremmet, og det betyder, at du skal gentage dette trin indtil du når det niveau du ønsker din simmer skal have på jobbet.
The post Sims 4 snydekoder til karrierer appeared first on Sims Leksikon.