Quantcast
Channel: Sims Leksikon
Viewing all articles
Browse latest Browse all 839

Bertels foranderlige tilværelse | Afsnit 12

$
0
0

Afsnit 12 – Flyvefærdig

Vores hovedperson og hans familie har nu boet i Isla Paradiso i et godt stykke tid – og de elsker det! Naturen her er pragtfuld og naboerne er afslappede og imødekommende.

Bertel_12_1

Bertel_12_2

Selvom Bertel selvfølgelig savner sine venner og sin søster, kunne han ikke være et bedre sted end han er nu. Vejret er skønt og lunt, tvillingerne er glade, og sørme om han ikke også har fundet sig en ung dame, han er blevet vældig glad for..

Bertel_12_3

Lily hedder hun, og Bertel har sjældent følt sig så godt tilpas i en andens selskab. De snakker om alt mellem himmel og jord, og tvillingerne er også blevet glade for hende. Faktisk er Chloé blevet så fascineret af hende, at hun nu vil være kirurg, når hun er færdig med gymnasiet, ligesom Lily.

Lige nu har hun, Chloé, dog ikke travlt. Hun nyder de lange dage på stranden og alle de nye venskaber, hun har fået sig.

Bertel_12_4

Bertel_12_5

Derudover er hun blevet headhuntet af en af byens store tøjkæder, så fra at være den nye pige i byen, pynter hendes kønne ansigt nu mange af byens butikker. Dette har naturligvis givet hende en del opmærksomhed, men hun nyder det på sin egen, ikke-brillerende måde.

Bertel_12_6

Connor har også forelsket sig i byen. Specielt nyder han øens vilde natur og turkisblå vand, der byder på alt fra dykning til vindsurfing og videre over til kapsejlads.

Bertel_12_7

Nu kan det hurtigt komme til at lyde som om han på ingen måde engagerer sig i øens sociale liv, men det er ikke rigtigt. Godt nok bliver han aldrig den store, udadvendte taler, men han har fået sig en rigtig, rigtig god ven, og det bedste ved det hele er, at hun er fuldstændig modsat ham.

Bertel_12_8

Chandell bor med sine forældre på en lille husbåd, og hun og Connor svinger supergodt sammen. Hun bliver stadigt mere fascineret af hans indesluttethed, og selvom hun til tider bliver voldsomt rastløs over bare at sidde og stirre ud i luften med ham, er der noget roligt og jordbundet ved ham, som hun sætter meget pris på.
Connor, derimod, nyder godt af Chandells ukuelige livsvilje og energi, og selvom hendes evindelige trang til nye eventyr kan være lidt udmattende for en introvert person som ham, synes han, at han lærer utrolig meget af hende. Hun har den sødeste accent, som han ofte driller hende med.

Bertel_12_9

Efterhånden er tiden for tvillingernes afsluttende eksaminer kommet. Efter en lang, og stegende varm, læseferie med stakkevis af bøger, notater og eksamensnerver…

Bertel_12_10

…er tiden nu kommet til at trække i dimissionstøjet og få overstået den sidste eksamen – matematik for Chloés vedkommende og samfundsfag for Connor.
Mens de sidder i hver deres lokale og sveder, venter Bertel nervøst udenfor. Om lidt kommer de ud – forhåbentlig glade og ubekymrede, men vejen dertil har ikke været let. De sidste 18 år har budt på mere action, end Bertel nogensinde havde kunnet forestille sig. Når de om lidt står med deres eksamensbevis i hånden, vil de være nogenlunde samme sted, som Bertel var for 18 år siden – og så alligevel slet ikke.

Bertel_12_11

Og der kommer de ud. Stolte og glade kaster de synkront deres eksamensbevis i luften, inden vennerne kommer stormende over med krammere og lykønskninger. Bertel rejser sig og er ved at revne af stolthed – hans to små fugleunger er flyvefærdige og klar til alt, hvad der ligger og venter på dem i fremtiden.

Bertel_12_12

 

Dette var sidste afsnit i Bertels foranderlige verden og vi håber at i har nydt Idas historie ligeså meget som vi har. Spændende, velformuleret og ikke mindst med gode og passende billeder. Sikke en kreativitet. Tak for indsatsen Ida!

Har du lyst til at skrive en historie kan du oprette dig som forfatter på Simshistorier.dk eller læse mere her, hvis du vil have en historie på Simsleksikon.dk.

The post Bertels foranderlige tilværelse | Afsnit 12 appeared first on Sims Leksikon.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 839