Dagen går sin gang hos Familien Severinsen. Erin og Theodor nyder tilværelsen og deres have og Erik og hans nu forlovede Ashley er begge startet op i deres nye arbejde.
Alt er dog ikke fred og idyl. En nat hører Erin nogle underlige lyde og går ud for at se hvad det er. Til hendes store forbavselse er det en indbrudstyv. Hvad i alverden vil de her, er de ikke klar over at de ikke har noget af nogen mærkbar værdi?
Erin bliver vred… Rigtig vred. Og glem ej at Erin har en fortid i militæret. Hvis nogen i familien kan kæmpe sin sag, så er det Erin!
Indbrudstyven gik derfra mere mærket af situationen end Erin, selvom hun nu ikke synes det var særlig betryggende at være udsat for potentielt indbrud – også selvom der ikke skete noget.
Hun glædes dog over at det går så godt for de to unge mennesker i huset. Erik har aldrig talt om nogen som han taler om Ashley og Erin er begejstret. Hun elsker Ashley som var hun hendes egen datter.
Erik fortalte også Erin om det frø han havde fået fra sin professor og planten den nu er blevet til er begyndt at gro og blomstre. Erin har plukket nogle af de små blade af for at studere dem. De har aldrig set en lignende plante før. Gad vide hvorfor Erik lige fik den og hvad den mon i grunden var?
Familien nyder de lange sommeraftener udenfor med vandleg, grill, haven, fiskeri og snak til langt ud på natten, når de unge ikke skal tidligt op og på arbejde næste morgen.
For Ashley er det helt naturligt at være sammen med Erin og Theodor. Hun har aldrig haft et lignende forhold til sine egne forældre, da de altid har rejst meget, så hun nyder den familiefølelse det giver når familien er sammen i hverdagen.
Ashley nyder også godt af den hjemmebyggede spa i kælderen, som hun efterhånden er den eneste der bruger. I hvert fald her i sommer månederne, hvor det er varmt udenfor.
Der er ingen tvivl om at haven er det familien bruger aller mest tid. Erin føler også hun skal råde bod på alle de år hun som vampyr ikke kunne tåle at være udenfor.
Og haven er efterhånden også blevet kæmpe stor og det tager lang tid at sørge for at det hele er pænt og velplejet.
Erik undrer sig stadigvæk over den plante han har i drivhuset. Den vokser virkelig hurtigt og har en helt særlig grøn nuance, som ingen af deres andre planter har. Han fornemmer at den snart er moden, men han forstår stadigvæk ikke hvad det er eller hvorfor han skulle have den.
Når der er behov for luftforandring så tager de ind til byen, hvor de hygger sig i parken. Ind imellem mødes de med nogle venner eller familien og andre dage er det bare Ashley og Erik selv der hygger sig.
En morgen da Erik kommer ud i drivhuset ser han at planten er moden og at en sjov frugt-lignende ting er synlig nede ved jorden. Gad vide hvad det er… Mon det smager godt?
Erik er mildest talt overrasket da han plukker frugten… Det der er ikke en frugt!
Han kan ikke forklare hvad der er sket eller hvordan, men lige pludselig står han med en grøn baby i hænderne og hans følelser for dette lille væsen er helt enorme. Hvad i alverden er det der er sket og hvad skal han gøre med babyen?
The post Familien Severinsen – Del 63 appeared first on Sims Leksikon.