Der er liv og glade dage på Isla Paradiso. Hotellet vokser og gæsterne bliver mere og mere tilfredse og mere og mere velhavende. Jørgen og Saleh tjener efterhånden godt på hotellet, som efterhånden er så opgraderet som det kan blive.
Alle vvs artikler er erstattet med nye smarte modeller og Jørgen har sørget for at opgradere dem allesammen, således at der forhåbentlig ikke er nogle udgifter til reparationer af dem i de næste par år.
Når han ikke arbejder på hotellet nyder Jørgen at sejle rundt i øhavet og kigge på kystlinjer og ubeboede øer. Han har fået en ide som han må tale med Saleh om snarest…
Saleh har efterhånden ikke meget med det administrative arbejde at gøre mere, hun bruger mere og mere tid på at arrangere bryllupper og sørge for at alle kundernes behov imødekommes. Hun har især mange mænd der kommer for at blive gift med andre mænd. Det første homosexuelle par der holdt bryllup på hotellet var åbenbart lidt af et jetset par og de har spredt ordet til alle deres venner, som nu rejser til øen for at holde deres bryllup. Det er en guldgrube uden lige!
Saleh kunne godt tænke sig at udvide bryllupsforretningen yderligere, men hun ved ikke helt hvordan. Det er begrænset hvad de kan gøre med den plads de har på hotellet.
En aften da Jørgen kommer tilbage fra en af sine mange sejlture præsenterer han sin idé for Saleh. Han har spottet en ubeboet ø med et stort byggeareal og lækre omgivelser. Ude ved øen mødte han ejendomsmægleren der var ved at tage billeder inden den skulle i salgskataloget, men Jørgen fik overtalt ham til lige at vente et par dage med at offentliggøre billederne. Han frygtede at den ville blive revet væk når først billederne blev offentliggjort – det er i sandhed en uopdaget perle. Saleh fortæller ham om hendes ambitioner om at gøre det endnu mere i bryllupsbranchen og Jørgen ser straks potentiale. Man kunne jo lave et område dedikeret til vielser og efterfølgende fest! Det er genialt.
Der går ikke en time før Jørgen ringer til ejendomsmægleren og siger at de er på. De vil gerne købe øen…
De beslutter at sælge deres nuværende hotel til en rig amerikaner. Han får lov at beholde deres talentløse personale, Jørgen og Saleh har planer om at afholde auditions når de skal ansætte de næste, for det har været noget af en kamp at bare få rengøringpersonalet til at tømme skraldespande…
Det er lidt vemodigt at skulle sige farvel til hotellet, for de har trods alt vendt det fra en synkende skude til et velfungerende hotel som rent faktisk tjener penge. De har formået at udnytte pladsen ved bl.a. at bygge nedad, nu de ikke har kunne bygge udad.
De næste måneder går med at sætte håndværkere i gang på deres nye hotel – JayJay Resort. De har solgt det gamle hotel med et stort overskud, så de har råd til at kræse lidt ekstra for detaljerne. De beslutter at bygge i spansk stil med fokus på de mere velhavende gæster og deres børn.
Det er en stor dag da de primære bygninger står klar. Nu skal de bare have alle de sjove detaljer på plads. Jørgen og Saleh er på vej! Eller det vil sige at Jørgen ankommer før Saleh, da hun lige skulle en tur til lægen først.
I ægte baywatch stil løber Jørgen op til hotellet på sin nye ø. Der er ingen gæster, intet personale, bare ham og hans hotel. Han hopper i poolen og leger som et lille barn indtil Saleh kommer til øen og jubler med ham.
The post Familien Severinsen – Del 57 appeared first on Sims Leksikon.