Quantcast
Channel: Sims Leksikon
Viewing all articles
Browse latest Browse all 839

Plantesimmere og det forbudne frø i Sims 3 Universitetsliv

$
0
0

plantesimmere i sims 3 universitetsliv

I The Sims 2 havde vi plantesimmere og med Universitetsliv til The Sims 3 er de kommet tilbage i en ny og forbedret udgave!

Vi har fået rigtig mange spørgsmål om plantesimmere, om hvordan man får plantesimmer babyer i Sims 3, hvordan man bliver plantesimmer, hvordan man laver en plantesimmer, om man kan bruge en snydekode for at blive plantesimmer og hvilke maskiner man skal bruge for at blive plantesimmer. Mildt sagt har vi fået MANGE spørgsmål om plantesimmere! I dette indlæg får du forhåbentlig svar på alle dine spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge i kommentarfeltet og så skal vi gøre vores bedste for at hjælpe.

 

Plantesimmere

Disse skabninger stammer fra den forbudne frugts plante. Normale simmere kan blive plantesimmere, hvis de spiser den forbudne frugt. Og hvis du høster frugter fra planten kan du også blive forældre til en lille plantesimmer. Dette skyldes at plantesimmere ikke bliver gravide på traditionel vis, men de kan få en baby ved at plante og høste frugten fra det forbudne frø.

 

Blomsterkys og blomsterspor

Det er sjældent at du støder ind i en plantesimmer i byen, men det kan dog ske. Når de går rundt omkring, så efterlader de blomster bag sig og de kan også flirte med andre simmere ved at sende dem blomsterkys. Men er de af en lidt ondere karakter kan de også forgifte simmere med et kys.

Plantesimmere behøver ikke at spise og gå på toilettet, da de absorberer næringsstoffer fra deres omgivelser. De har dog brug for vand, søvn, underholdning og socialisering. De kan socialisere med andre simmere eller planter. De kan endda fornærme en anden plante, ved at sige at deres mor var et agern! Plantesimmere kan genoplade deres energi og vandbehov ved at transformere sig selv til en plante og lave fotosyntese eller ved at bade, svømme eller absorbere vandpytter. Plantesimmere er naturligt gode til videnskab og havebrug.

 

forbuden frø plantesimmer sims 3

Det forbudne frø

Det forbudne frø kan fås gennem den maskine man får, hvis man vælger det videnskabelige speciale på universitetet. Man kan vist nok også købe maskinen, selvom man ikke læser videnskab på universitetet. Derudover kan simmere, som melder sig frivilligt til et videnskabeligt forsøg på universitet, ende med nogle lidt “buskede” sideeffekter.

Der er dog en anden måde hvorpå du relativt let kan få fat i det forbudne frø, det kræver dog at du i forvejen har adgang til en plantesimmer og at denne skal have en han/hun er romantisk involveret med. Når du har disse to simmere, de behøver ikke begge være plantesimmere, det er bare den ene der skal være det, så kan du vælge at de skal forsøge at få et barn.

Plantesimmere kan ikke blive gravide, de kan kun så deres babyer, derfor kan den interaktion måske være lidt misvisende. MEN, når dine to simmere forsøger at få et barn, vil det for hver eneste gang de forsøger give ét forbuden frø som placeres i den ene af dine simmeres rygsække.

Dernæst kan du jo plante frøet, hvis du har niveau 7 i havefærdighed, og vente på enten at få en forbuden frugt eller en plantesimmer baby.

forbuden frø plantesimmer sims 3

Det forbudne frø vokser

forbuden frø plantesimmer sims 3

Denne gang var der ingen plantesimmer baby, da denne plantesimmer var på universitetet

plantesimmerbaby

Er du heldig at få en plantesimmerbaby vil det se sådan her ud.

 

Sådan bliver din plantesimmer normal igen

Det kan sagtens tænkes at man går hen og bliver lidt træt af at have en plantesimmer i familien. Der findes heldigvis en simpel kur mod det. Du kan nemlig købe en eliksir mod det i videnskabscenteret eller hvis du har overnaturligt kan du lave den blanding der hedder noget i retningen af “Potent helbredelseseliksir” og så skulle din simmer gerne blive normal igen.

 

Download plantesimmer familie

Kan du ikke helt overskue selv at komme i gang med at skaffe en plantesimmer, så kan du jo gøre det på den nemme måde og downloade den plantesimmer familie, som vi har lavet til jer. Læs mere om familien og download den her.

The post Plantesimmere og det forbudne frø i Sims 3 Universitetsliv appeared first on Sims Leksikon.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 839