Vidste du, at du her på Simsleksikon kan bruge søgefeltet der ligger til højre i menuen, klikke på ikonet med luppen og skrive et hvilket som helst ord for at se, om vi har skrevet noget om det? Hvis ikke, så ved du det nu!
I er i hvert fald en hel del der aktivt benytter søgefeltet, og vi kan se hvad I søger efter – hvilket hjælper os med at se hvad der måske ikke er skrevet nok om osv.
Vi tænkte vi lige ville lave en lille top 10 over hvad I søger mest efter, og måske (forhåbentlig) hjælpe nogle af jer på vej.
Top 10 søgeord på Simsleksikon
1) Emma Harte
Den gode Emma Harte var en historie her på Simsleksikon som kørte i 2013. Den kære Emma har tydeligvis stjålet nogle hjerter, for hun er den dag i dag det der er flest der søger på. Så til alle jer derude, hvis I vil læse historien om Emma Harte kan I se alle kapitler lige her. God fornøjelse
2) Snydekoder
Århh ja hvordan var det nu liiige man lavede den der testingcheats-et-eller-andet-kode? Til dig der savner en opfrisker på snydekoderne, kig ind forbi her hvor vi har listet mere eller mindre dem alle.
3) Hobo
Historien om familien Hobo er helt tilbage fra 2011, og alligevel er den en af de mest søgte! Den må have været EKSTRA god Til de af jer der er gået glip af lidt Hobo-love, kig ind forbi her hvor I kan se alt der er at finde om Hobo familien.
4) Plantesimmer
Ak ja de kære plantesimmere der kom med Universitetsliv, de er lidt spændende er de ikke? Hvis du vil vide alt der skal vides om de grønne skabninger, så læs med her.
5) Sims 4
Sims 4 udkommer den 4. september 2014, og vi er KLAR! Vi opdaterer løbende om alt vedrørende Sims 4, og du kan læse alt hvad vi skriver om det lige her. Vi guider dig også til de forskellige Sims 4 editions og hvor du kan forudbestille spillet henne her.
6) Rumvæsen
Vi er også temmelig vilde med rumvæsener – de er altså bare lidt sjove at have rendende rundt i nabolaget. Vi har skrevet en del om de kære mystiske skabninger, og det kan du læse om her.
7) Simstagram
Internettets smukkeste Simmere, en sand skønhedskonkurrence! Vi havde i en periode en billedserie med flotte Simstagram billeder (Sim billeder lagt op på Instagram) og du kan se dem alle her.
8) Poseplayer
Poseplayer er værktøjet der kan få dine Simmere til at stå stille, i fede stillinger, mens du tager billeder af dem. Det guider vi dig til hvordan du gør her.
9) Enhjørning
Enhjørningen er og bliver populær, og hvis du har Sims 3 Kæledyr kan du også få dem. Hvis du er nysgerrig er du heldig, for vi har skrevet en hel del om enhjørninge her!
10) Udfordringer
Udfordringer i Sims 3 er altid godt, og vi er vilde med dem. Lige nu kan du se alt hvad vi skriver om udfordringer i Sims 3 her, og måske blive inspireret til hvordan du kan få lidt ekstra spas i din familie.
Hvad siger I, er der noget I har søgt efter men ikke kan finde? Lad os se om vi kan hjælpe hinanden med at finde det vi leder efter.
The post Top 10 søgeord på Simsleksikon appeared first on Sims Leksikon.