For nylig blev jeg, Mille, opmærksom på et problem som jeg ikke nogensinde har haft før: manglende historieforløb (på Engelsk; story progression) i Sims 3.
De fleste af jer ved, at historieforløb er en funktion man kan slå til og fra i Sims 3; når det er slået til vil byens beboere automatisk finde kærester, få job, gifte sig, få børn – kort sagt, de lever videre uden din hjælp. Er det slået fra, ja så dør ens by bare mere eller mindre langsomt ud (bortset fra det liv du selv skaber i din familie).
Mit problem er, at historieforløb ER slået til, men at det ikke virker. Jeg opdagede det i min 100 Baby Challenge hvor min Simmers børn godt selv kunne få kærester, men de blev aldrig gift eller fik børn. Langsomt gik det op for mig, at jeg faktisk sådan cirka aldrig så børn i byen som jeg plejede at gøre på min gamle computer.
Hvad er forskellen? Den eneste reelle forskel der er på min gamle computer og den nye jeg har fået er, mængden af udvidelsespakker jeg har installeret. Før havde jeg tæt på dem alle, hvor jeg nu kun har 3 eller 4.
Jeg beklagede mig på vores Facebookside (Husk at gå ind og Like os hvis du endnu ikke har gjort det), og der blev det lige pludselig tydeligt, at det var der rigtig mange af jer der også bøvlede med. Vi blev i den forbindelse også spurgt, om vi ikke kunne fortælle hvordan man får sine børn (der er flyttet hjemmefra) til at blive gift og få deres egne familier. Vi gør et forsøg!
Det kan du gøre hvis dit historieforløb ikke virker
Hvis historieforløbet heller ikke virker for dig, så er der to måder hvorpå du kan afhjælpe problemet.
- Du kan gøre det selv
- Du kan downloade et mod (hack til spillet)
1) Gør det selv historieforløb
Gør det selv løsningen var mit andet valg, jeg tyede til et mod først fordi det lige godt ville være nemmere hvis det virkede – men for mit vedkommende gjorde det kun skade på mit spil, så jeg afinstallerede det igen. Hvis du heller ikke vil installere mods, eller du bare gerne vil gøre det selv, så kan du gøre følgende:
Mens dine teenagere endnu bor i huset, lad dem da få en masse venner. Som ung voksne vil det dermed være nemmere for dem at få en partner af sig selv (I min 100 baby challenge har flere af børnene der havde kærester som teenagere selv fundet sammen med dem i deres ung voksen stadie). Når de er ung voksne smider du dem ud af husholdningen, så de finder deres eget sted at bo, og herefter kan du gå i indstillinger > rediger by > skift husholdning og derefter vælge den Simmer du vil ned til. På den måde forlader du den aktive familie for at gå ned og gøre en anden aktiv, og ved at vælge en anden familie kan du naturligvis styre dem på præcis samme måde som du normalt gør: altså kan de blive gift, få børn osv. På den måde kan du skabe liv i byen, ved selv at gøre det manuelt. Det er den lidt omstændige og kedelige måde.
2) Download et historieforløb mod
Vi har ikke specielt meget erfaring med mods, men vi har dog lavet en lille guide til hvordan man kommer i gang med det og brugerlavet indhold. Vi kan derfor ikke være mere behjælpelige end dét indtil videre, men hvis du har mod på det, så kommer der to muligheder her.
Kort fortalt, så findes der altså mange med det her problem, og derfor er der nogle der har lavet et mod til spillet, som aktivt går ind skaber liv i byen som historieforløbet under normale omstændigheder ville have gjort. De mods vi kender til der gør det er;
Til Nraas story progression mod findes der er en super god video guide på engelsk, som hjælper en med at få sat det ordentligt op inden man går i gang med at spille.
Er der nogle af jer der oplever lignende problemer? Og har I en løsning til hvordan man kan fikse det? Så skriv en kommentar herunder.
The post Hvad gør man, når historieforløb ikke virker? appeared first on Sims Leksikon.